Skip to the content

Als Revyen i DKsyd

Aktuelt foregår finpudsning af årets revy med titlen “Gas, Gys & Galskab”, der med premiere 9 marts og de følgende dage serveres over 4 forestillinger i Kultursalen ved Augustenborg Hallerne.

DKsyd har formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen i studiet, hvor han fortæller om forberedelser og udfordringer op til årets revy, der i lighed med tidligere år har god opbakning med tilbagevendende sponsorer og udsolgte forestillinger. Samtalen med formanden krydres med uddrag fra tidligere års forestillinger.

Klik her for at se udsendelse hos DKsyd

 

Als Revyen 2023

Als Revyen 2023

Gas, gys & galskab i Augustenborg

Vores næste revyforestilling, der har titlen ”Gas, Gys & Galskab” opføres i den anden weekend af marts i Kultursalen i Augustenborghallerne. Der er premiere den 9. marts, og forestillingen spilles hver dag til og med 12. marts.

Som titlen lægger op til, vil den kommende revyforestilling dække vidt og bredt over temaer, som fylder i den aktuelle danske tidsånd. Energikrise, inflation og krig i Europa vil sammen med et hav af andre emner blive belyst i Als Revyens traditionelle stil med sjove sketchs, skarpe monologer og flotte sange.

I Als Revyen 2023 kan man igen møde skuespillerne Nana Leman, Kasper Keller Petersen, Tina Soleyman, Rene Johannsen og Páll Birgis Pálsson. De fem danner sammen med Susan Babbel og Claus Juhl Johansen, revyens aktørhold på scenen. De vil sammen med revyens godt 35 frivillige gøre, hvad de kan, for at publikum atter får en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

DM i Revy 2022

DM i Revy 2022

Den 10. september 2022 deltog Als Revyen i Danmarksmesterskaberne for amatørrevyer, som blev afholdt i Juelsminde. De ni deltagende medlemmer fra Als Revyen havde en fantastisk oplevelse, og selvom vi ikke kom hjem med nogle priser denne gang, så har det været turen værd. Både fordi vi fik mulighed for at repræsentere Als Revyen i en national kontekst, men også fordi vi bidrog til fælleskabet, der er mellem andre amatørrevyer som vores.

Vi håber, at Dansk Revyfestival vælger at afholde DM i Revy igen i 2024, hvor Als Revyen selvfølgelig har tænkt sig at deltage.

Følg os på Facebook

Øvrige sponsorer